De sidste par måneder har været hårde at komme igennem. Det startede med at Ceejays kirtler var hævede sidst i jan. Vi tog prøver og biopsi for at undersøge for kræft, prøverne var negative, så hun fik noget for evt. betændelse. Tog kontrol prøver igen sidst i feb., stadig normalt. Så burdte vi være kørene igen, men hun var ikke helt på toppen, hun virkede normal og glad men mistede hurtigere energien og havde lidt dårlig mave. Derfor tog vi igen prøver. Fik svaret d. 16 marts, lymfekræft, blev helt slået omkuld, vi havde slet ikke set det komme, da de tidligere prøver ikke viste nogen tegn på det. Satte hende på en kur, hvor hun skulle have mad mm. mange gange om dagen, hun begyndte at tage på og virkede glad og tilfreds, dog stadig lidt træt. Tirsdag d. 23 marts skal jeg på kursus med arbejdet i Silkeborg, så jeg pakker mad mm. og Ceejay i bilen og drager afsted. Alt er som normalt. Halv ni går jeg fra bil og en tilfreds hund. Små to timer senere kommer jeg ned for at kigge til hende. Hun ligger i sit bur som om hun sover, rolig og fredsfuld, men reagere ikke da jeg kalder. Min elskede grå guldklump er død, kun godt 4 år gammel. Alt går istå. Jeg har før mistet en hund, men at miste Ceejay var helt anderledes, hun var mere end en hund for mig, brugte stort set alt min tid med hende, jeg kan ikke sætte ord på det. Kan stadig ikke fatte hun ikke er her mere. Men jeg er glad for det gik så stærkt når det nu skulle være sådan. Jeg husker ikke tilbage på en syg hund med smerter, men en glad og tilsyneladende rask hund til det sidste. Aftenen før hun døde så hun som normalt fjernsyn og legede med bamsen og bolden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar